Nyheder i HGQ

U14 Elite møder HB Køge i pokalturneringen

Efter en flot sejr i Slagelse på hele 1-5, i sidste runde, er der nu anderledes hård modstand på programmet.

Hjemmebane kan være en fordel

Eftersom HB Køge spiller i den højeste række på Sjælland (Øst række 1) og vi i HGQ spiller i næsthøjeste række (Østrække 2) så har vi hjemmebanefordelen denne gang.

Vi kender HB Køge som en seriøs klub som spiller med rene årgange. Vi kommer derfor sikkert til at møde et rent U14-hold hvilket altid er op ad bakke. Specielt her i starten  af sæsonen hvor vores U12-piger lige er rykket op og blevet til U13 og hvor vores U14-hold nu består af U13 og U14-piger.

Vi håber på stor opbakning

Kampen spilles 18:30 i Maglemølle Storhallen. Så helt hjemmebane er det ikke. Men sådan er det med pokalkampene. De spilles altid i hverdagene og i HG Fodbold prioriteres træning over kampe, så vi må ofte henlægge vores hverdagshjemmekampe til andre baner i Næstved Kommune.

Uanset hvor i kommunen vi spiller, så føles det altid som hjemmebane. Der er altid opbakning fra mange forældre og fra klubben – og så håber vi, at vores sponsorer vil lægge vejen forbi og bakke os op, siger Cheftræner Kim Terp.

Holdfoto

Foto af: Kim Terp